Monarchs inviterer til Rookie Day

30. januar 2013

Uge efter uge har den stået på utrolige touchdowns, fantastiske tacklinger og vilde catches, når NFL-kampene er rullet hen over skærmen – og nu er det din tur.

Tradtionen tro holder Avedøre Monarchs Rookie Day, hvor alle – uanset alder og størrelse – kan prøve kræfter med amerikansk fodbold og se, om der Ray Lewis eller Randy Moss gemt i maven.

Vi sørger for udstyr som shoulderpad og hjelm, så alt, du skal have med, er udendørs sportstøj og sko (helst fodboldstøvler eller lignende).

Dagen finder sted søndag den 3. februar fra kl. 12.30 – og er dermed den perfekte optakt til årets Super Bowl, der løber af stablen senere på dagen.

Du kan finde mere information om Rookie Sunday her, hvor du også kan tilmelde dig. Vi ses!