Rss Feed twitter facebook

Monarchs tabte efterårssæsonens første kamp

Avedøre Monarchs startede efterårssæsonen med et nederlag. Weekendens modstander var Frederikssund Oaks, og de veloplagte spillere fra Oaks mødte en ferie- og skadepræget modstander fra Bymuren.

Monarchs havde døbt kampen ”Survival of the fittest”, og forventede en tæt og spændende kamp.

Fire vigtige brikker i Monarchs offense allerede inden kampen ude resten af sæsonen. Quaterback Emil Kock havde brækket armen, Wide receiverne Martin Olsen og Nikolaj Thorstensen havde knæskader og Esben Hegstrup havde svær hjernerystelse. De to backup quarterbacks Michael Michno og Magnus Gyldenkærne var på ferie, så Daniel Kjærsgaard spillede quarterback i hele kampen. På defense var Captain Morten Christiansen ude resten af sæsonen med en arbejdsskade.

Med kun én træning i benene var det et rusten Monarchs offense der startede med bolden. Det første drive var velfungerende, og bolden blev hurtig flyttet til Oaks redzone inden misforståelser blandt Monarchs spillere ødelagde chancen for en hurtig scoring.

Oaks overtog bolden men blev hurtig stoppet, og Monarchs fik bolden tilbage. Få spil senere løb Steen ’Ugly’ Berg bolden i endzone til 6-0 føring.

Første halvleg endte 6-6. Begge hold kæmpede med at få gang i deres spil, og der blev samtidig kastet en masse korrekte flag for offside, false start, illegal formation og holdings.

Det var tydeligt, at Monarchs enlige træning op til kampen ikke var nok, og flere offensive spil mislykkedes pga. manglende kommunikation og timing. Desværre blev runningback Rune sejr, receiver Nick Schramm og center Thomas ‘Næstved’ Lindberg skadet, og de tre spillere var savnet i tredje og fjerde quarter.

Anden halvleg endte 12-12. Begge hold interceptede bolden tre-fire gange, og flere af Monarchs drives blev stoppet langt inde på Oaks banehalvdel. Monarchs kunne have lukket kampen i slutningen af fjerde quarter, men cornerbacken tabte en normalt sikker interception i egen endzone.

Oaks dygtige quarterback fandt gentagende gange åbne recivere, selvom han var hårdt presset af et jagtende Monarchs defense. På flere vigtige spil bragte han holdet frem til nye første downs, og det var en fornøjelse at opleve.

I ‘Overtime’ lykkedes det ikke Monarchs at bringe bolden til endzone, men Oaks scorede på deres forsøg og vandt kampen 12-18.

Facebook twitter linkedin stumbleupon digg reddit favorites more

AIF NFA Monarchs | Byvej 58 | 2650 Hvidovre | Danmark | info@monarchs.dk. Designed by Cool Websites

Thanks to Fast Loans, weiterbildung, webdesign berlin