Rss Feed twitter facebook

Monarchs fik revanche mod Oaks

I weekenden vandt holdet fra Bymuren 38-0 over Frederikssund Oaks.

14 dage tidligere havde Oaks overraskende vundet 12-18 i ’overtime’, så Monarchs havde revanche til gode.

Fra kampens første spil blev Oaks mødt af et tændt Monarchs hold der var klar til at spille ægte Monarchs ’Smash Mouth’ dominerende football med hårde tacklinger og mange touchdowns.

På Monarchs første offensive drive blev bolden flyttet ved hjælp af kaste- og løbespil inden de blev stoppet i redzone. Oaks overtog bolden, men på deres første spil blev quartebacken sacket af Søren Engelstrup. Efterfølgende forsøgte Oaks med et dybt kast, men Emil Tuxen havde læst quarterbacken og interceptede bolden. 30 yards senere stod han i endzone til kampens første touchdown. Oaks blev tvunget til at punte på deres næste drive, og Monarchs overtog bolden i en udmærket position. Få spil senere var bolden igen i endzone til føringen 16-0.

Tredje quarter brugte Monarchs til ekstra træning, og eksperimenterede med opstillinger og omrokeringer af spillerne. Eftersom holdet kun havde trænet tre gange siden efterårssæsonen startede, var der brug for den ekstra ’træning’.

Ved halvleg var Monarchs foran 16-0.

Headcoach Daniel Kjærsgaard bad i halvlegen om aggressivitet på defense og et øget tempo på banen, og mindede holdet om nederlaget 14 dage tidligere.

I midten af 3. quarter forcerede DE Jesper ’Store’ Jensen en fumble, og DL Jonas Mikkelsen recoverede bolden. Han løb bolden 10 yards ned af banen inden han overraskende kastede en lateral til Jesper ’Store’ Jensen der løb bolden de resterende 30 yards til endzone. Et fantastisk defensive touchdown og flot samarbejde mellem de to spillere.

Ved stillingen 38-0 var Monarchs spillerne opsatte på at lukke kampen, og med et kast til Nick Schramm blev bolden bragt til endzone. Desværre kastede det dygtige dommercrew flag for Illigal formation, og annullerede det flotte touchdown. Monarchs valgte efterfølgende at løbe tiden ned i resten af 4. quarter, og kampen endte 38-0.

DL Michael Christiansen greb en interception, og havde to fumble recoveries. Monarchs backfield greb to interceptions, og lukkede i store dele af kampen ned for Oaks kastespil. På offense scorede Emil Tuxen tre touchdowns, og var en fornøjelse at opleve.

Efterfølgende blev det konstateret, at holdet fra bymuren havde sat ny rekord i personlige penalty yards med fire personal fouls og tre late hits.

Kampens Gameball gik til Jesper ”Store” Jensen.

Næste kamp spilles den 3. september på udebane mod Holbæk Red Devils. Det er 1. division Øst nr. 2 og nr. 3 der mødes på Tuse Idrætsanlæg, og vinderen af kampen skal spille playoff kamp mod vinderen af 1.division Vest.

Facebook twitter linkedin stumbleupon digg reddit favorites more

AIF NFA Monarchs | Byvej 58 | 2650 Hvidovre | Danmark | info@monarchs.dk. Designed by Cool Websites

Thanks to Fast Loans, weiterbildung, webdesign berlin