Rss Feed twitter facebook

Optakt til weekendens topkamp mod Red Devils

Monarchs sidste kamp i den regulære sæson spilles den 4. september på udebane mod Holbæk Red Devils. Det er 1. division Øst nummer 2 og 3 der mødes kl. 15 på Tuse Idrætsanlæg. Vinderen af kampen skal spille oprykningskamp til Nationalligaen mod vinderen af 1. division Vest.

Monarchs spillertruppe er stærkt handicappet i efterårssæsonen. Følgende ’startere’ er skadet, og kan ikke deltage i kampen mod Holbæk. Sæson 2010 offense MVP Martin Olsen, 2010 defense MVP Morten Christiansen, 2009 offense MVP Nick Schramm, 2009 MVP defense Michael Ottesen og 2008 MVP offense Rune Sejr. Quarterback Emil Kock har brækket hånden. Den produktive runningback Ronni Christophersen blev skadet til holdets træning, og holdets stabile center Thomas ‘Næstved’ Lindberg er også at finde på sidelinjen. Til sidst er hele Danmarks favorit lykke bamse John Skjørbæk knæskadet.

Holbæk Red Devils har oprustet til sæson 2011. De har blandt andet fået spillere fra Nationalligaholdet Slagelse Wolfpac. Samtidig er den erfarne og taktisk dygtige Ryberg igen headcoach. Ryberg er kendt for sit eksplosive og højtscorende offense, og holdet fra Nordvestsjælland har ikke svigtet deres headcoach. I sæsonens 8 kampe har Red Devils i snit scoret 30 point pr. kamp. Monarchs defense skal spille op til deres bedste for at stoppe Red Devils højtscorende offense. Samtidig er der kun scoret 10 point i snit pr. kamp imod Red Devils hurtige defense.

Monarchs offense fik i forrige weekend gang i deres ’Smash Mouth’ football, og det resulterede i en 38-0 sejr på udebane mod Frederikssund Oaks. Monarchs defense lugtede blod, og lukkede ned for Oaks offense. Sejren har givet holdet fra Bymuren blod på tanden, og Red Devils kan forvente et dominerende og hårdt tacklende defense samt et hurtig og fysisk stærkt offense.

Den dygtige backfield har i snit to interceptions pr. kamp, og har i store dele af sæsonen lukket ned for modstandernes kastespil, men Monarchs backfield stiller i svækket opstilling efter flere afbud.

Sidst Monarchs og Red Devils spillede mod hinanden var i maj måned. Monarchs vandt en tæt kamp med 14-13 på et blokeret ekstra point af Michael ’Søvnig’ Nielsen, så der venter en spændende og intens topkamp.

Kampen spilles søndag den 4. september kl. 15 på Tuse Idrætsanlæg.

Facebook twitter linkedin stumbleupon digg reddit favorites more

AIF NFA Monarchs | Byvej 58 | 2650 Hvidovre | Danmark | info@monarchs.dk. Designed by Cool Websites

Thanks to Fast Loans, weiterbildung, webdesign berlin