Rss Feed twitter facebook

Bag stærke drenge er stærke kvinder

BestyrelseMonarchs14

På generalforsamlingen blev tre tøser valgt stå i front hos Avedøre Monarchs: Birgitthe Bernild som nyvalgt formand, Christina Petersen som genvalgt næstformand, Tina Petersen som kasserer. De får hjælp af bestyrelsesmedlemmerne Peter Christoffersen, Pauline Bialecka og Henrik Olsen.

Der bliver lagt hårdt ud med rookie-dage hver søndag i marts kl 14-16 på vores vinterbane Avedøre Stadion Byvej 76 – kunstgræs 3, da vi gerne vil have spillere, især til vores U16-hold.

Ikke mindst mangler vi STORE drenge, så hvis der er nogle sådan mellem 12 og 18 år, vil vi mægtig gerne have, at I kommer til rookie-days for at se, hvad vi kan tilbyde, og om det er noget for jer.

På vores seniorhold er der også plads til nye spillere, så hvis du har fået blod på tanden efter den nyligt afsluttede NFL-sæson, er du velkommen til at komme ned og prøve kræfter med os.

Generelt er amerikansk football en sport, hvor alle typer kan bruges – de små, de store, de tynde, de tykke, de høje, den lave, de robuste, dem, der ikke er gode til at løbe, dem, der kan løbe hurtigt. Det er en gentleman-sport, hvor man hjælper sin modstander op, efter man har tacklet ham.

Vi vil være i forskellige butikscentre alle lørdage i marts – de nærmere detaljer vil blive lagt op på vores hjemmeside og Facebook-side.

Facebook twitter linkedin stumbleupon digg reddit favorites more

AIF NFA Monarchs | Byvej 58 | 2650 Hvidovre | Danmark | info@monarchs.dk. Designed by Cool Websites

Thanks to Fast Loans, weiterbildung, webdesign berlin