Rss Feed twitter facebook

Spartans kæmpede sig forgæves tilbage i Monarchs-sejr

Avedøre Monarchs lagde ud i sædvanlig dominerende stil, men da foden blev lettet fra speederen, slog Ørestaden Spartans hårdt tilbage.

Efter en opsang fra head coach Keegan Dresow i pausen overtog Avedøre Monarchs dog kampen igen og vandt relativt sikkert med 34-13 – holdets syvende sejr i træk.

At der skulle blive spænding om resultatet lå ikke i kortene på forhånd. Avedøre Monarchs var tæt på at holde nullet i sæsonens første kamp mod Ørestaden Spartans, og kun en defensiv fejl i de sidste minutter tillod det nye Amager-hold at komme på tavlen.

Første quarter mindede ikke om noget, der kunne ændre på den tanke. Spartans’ fejl blev straffet hårdt – som for eksempel da QB’en fumblede dybt på egen banehalvdel og gav bolden til Monarchs, der tre spil senere løb bolden i endzone ved RB Kevin Westfal Sørensen.

På det efterfølgende drive får Spartans et punt blokeret – LB Michael Georgetown var manden bag – og så kunne Kevin Westfal Sørensen tage sig af endnu et relativt nemt touchdown. Med extra point førte Monarchs 14-0 og lignende et hold på cruise control.

Men så sparkede Spartans døren til kampen op igen – med en vis hjælp fra Monarchs selv. Ikke mindst blev en defensiv pass interference dybt på egen banehalvdel dyr, da Spartans blot to spil senere kan koste reduceringen i endzone.

Få minutter senere – i samme quarter – formår Spartans at drive bolden hele vejen ned i endzone, hvor det afsluttes med endnu et kort touchdown-kast. Denne gang kikser det efterfølgende extra point dog, og dermed kunne Monarchs gå til pause med en snæver 14-13-føring – og med klar momentum til Ørestaden Spartans.

Alvorsord fra head coach Keegan Dresow ventede holdet i pausen, og fra første spil i andet quarter gjorde Monarchs sit for at slå pusten ud af det fremadstormende Spartans-hold. Fra midten af egen banehalvdel tager RB Kevin Westfal Sørensen handoff’et – og så er det ellers kun røgen, der kan ses, indtil bolden er i endzone.

Så var kampen ligesom i gang igen, og det var, som om Spartans aldrig for alvor kom sig over chokket. I hvert fald stod der Monarchs på det meste, og efter et kort 4 og ud-drive til Spartans, var det igen gæsternes tur til at begive sig en tur i endzone. Et langt drive sluttes af med et nyt løb af Kevin Westfal Sørensen, der banker yderligere seks point på tavlen.

Og på det tredje ud af tre mulige drives i anden halvleg slog Monarchs sømmet i Spartans’ kiste, da Tight End Emil Hougaard Koch scorer sit livs første touchdown på et 15 yard catch.

Game over for Spartans såvel som kampen – 13-34 og Monarchs’ syvende sejr i træk.

Facebook twitter linkedin stumbleupon digg reddit favorites more

AIF NFA Monarchs | Byvej 58 | 2650 Hvidovre | Danmark | info@monarchs.dk. Designed by Cool Websites

Thanks to Fast Loans, weiterbildung, webdesign berlin