Rss Feed twitter facebook

Lokalrivalerne blev sat på plads igen

Det var med hiv og sving, at Avedøre Monarchs fortjent sejrede i det første af to opgør mod lokalrivalerne fra Copenhagen Tomahawks før sommerpausen.

I Monarchs’ første kamp efter ferien fik Tomahawks så mulighed for revanche i Avedøre. Valby-drengene tog hele kavaleriet med og var mandskabsmæssigt i overtal og i den vel nok bedste forfatning, man har set et Tomahawks-hold i denne sæson, men lige lidt hjalp det: Avedøre Monarchs havde styr rivalerne og vandt sikkert 32-6.

I første halvleg lignede det ellers, at det skulle blive endnu en tæt affære, og det var faktisk Tomahawks, der kom bedst fra start. Først skabte Tomahawks’ defense en fumble og overtog bolden i god field position. Dernæst viste dets offense, at det også var klar. Holdet fik drivet helt ned på Monarchs’ to-yard-linje, indtil defense steppede op – hertil og ikke længere!

Så lå presset ellers på skuldrene af Monarchs’ offense, der overtog bolden med i en svær udgangsposition – og hvad gør man så? Man tager benene på nakken og løber! QB Martin Olsen viste vejen og scorede kampens første touchdown på et imponerende 95 yard run. Det efterfølgende extra point gik dog op i røg, og dermed måtte Monarchs nøjes med de seks point.

Den føring holdt dog ikke længe, for allerede på Tomahawks’ første drive efter Monarchs’ touchdown kom der svar på tiltale – et kort kast til touchdown. Det skulle vise sig at blive Tomahawks’ første og sidste point i kampen.

Monarchs satte sig på kampen fra dét øjeblik og scorede momentet efter på et kort løb af QB Martin Olsen – hans andet touchdown i kampen. Senere markerede CB Nicolai Forup sig med en interception, der næsten blev til en pick 6, men som først blev konverteret til et touchdown på det efterfølgende spil, hvor RB Kevin Westfal Sørensen løb en yard eller to til endzone.

Kampen bød også på et lille stykke Monarchs-historie, da RB Jackie Berg, søn af den pensionerede monark Steen Berg, scorede sit første touchdown nogensinde på et kort 2 yard run.

Kort tid efter satte Jackie Bergs RB-kollega Kevin Westfal Sørensen endnu et touchdown på tavlen efter et kort løb.

Fem touchdowns, 32-6 og den sjette sejr i træk.

Facebook twitter linkedin stumbleupon digg reddit favorites more

AIF NFA Monarchs | Byvej 58 | 2650 Hvidovre | Danmark | info@monarchs.dk. Designed by Cool Websites

Thanks to Fast Loans, weiterbildung, webdesign berlin