Rss Feed twitter facebook

Monarchs’ mestre satte mestrene på plads

towersmonarchs

Sidste års YDS Bowl-mestre mod sidste års Future Bowl-mestre. Det var, hvad menuen stod på, da Avedøre Monarchs’ U16-hold tørnede sammen med Copenhagen Towers søndag i et brag af en kamp, hvor Monarchs en gang for alle beviste, at det hører til blandt eliten af U16-hold.

11-mands-turneringen er i år blevet nedlagt, og derfor gør sidste års Nationalliga-hold, heriblandt også vinderne fra Copenhagen Towers, Monarchs selskab i Danmarksserien, som U16-holdet gik ubesejret igennem sidste sæson.

Og dermed blev the Battle of Champions – Monarchs som YDS Bowl-mestre og Towers som Future Bowl-mestre – en realitet på en forårsvarm søndag i maj.

Kampen blev afviklet på Towers’ hjemmebane, Gentofte Stadion, men det var svært at se på opbakningen, hvor Monarchs troppede op med en større hær af tilskuere.

Men det var selvsagt på banen, at slaget skulle slåes. Et topmotiveret Monarchs-mandskab, der inden opgøret var ubesejret i 14 kampe, satte turboen på fra start, og vidste man ikke bedre, lignede det business as usual.

Monarchs’ første fire drives i kampen udmøntede sig i tre touchdowns, et enkelt punt og stillingen 20-0. En chokstart, som Towers aldrig fik svaret igen på.

Opgaven blev da heller ikke nemmere af, at også Monarchs’ defence var i spillehumør. To incerceptions, et punt og en turnover on downs var facit efter Towers’ første fire drives.

Efter den overlegne start bølgede kampen frem og tilbage, uden at Towers dog på noget tidspunkt for alvor kom i nærheden af et touchdown.

Samtidig leverede både Monarchs’ offence og defence flere store spil, der resulterede i touchdowns og turnovers. Yderligere to gange fik Monarchs bolden i endzone, og da defence samtidig holdt sidste års Future Bowl-vindere fra at score, endte kampen mellem de to mesterhold 34-0.

Monarchs’ U16-hold fik dermed sat en meget tyk streg under, at det også kan gøre sig blandt de tidligere Nationalliga-hold. To sejre ud af to mulige i år, 15 sejre i træk, og en delt førsteplads i dette års U16-turnering – Monarchs er seriøse kandidater igen i år.

Facebook twitter linkedin stumbleupon digg reddit favorites more

AIF NFA Monarchs | Byvej 58 | 2650 Hvidovre | Danmark | info@monarchs.dk. Designed by Cool Websites

Thanks to Fast Loans, weiterbildung, webdesign berlin