Rss Feed twitter facebook

Kolde muddertræninger gav gevinst for Monarchs’ landsholdsspiller

Frederik Zmylon (#70) efter debut-sejren over Finland. Foto: Dorthe Kock

Frederik Zmylon (#70) efter debut-sejren over Finland. Foto: Dorthe Kock

Avedøre Monarchs’ Frederik Zmylon fik en drømmedebut for det danske U19-landshold, da det lørdag realiserede drømmen om kvalifikation til sommerens EM-slutrunde.

EM-billetterne kom i hus med en 27-6-sejr over de nordiske lokalrivaler fra Finland hjemme på Gentofte Stadion, som bød på masser af stemning i form af cirka 600 tilskuere på sidelinjen og cheerleaders fra Rockets.

Frederik Zmylon fik mere end ti minutter på banen i sin debut, hvor han i rollen som nose tackle blev noteret for adskillige tacklinger og et enkelt sack på Finlands quarterback, der mistede ni yards på Zmylons ‘overfald’.

“Jeg synes, det gik rigtig godt for mig, og vi fik vist, at vores kolde morgentræninger og mudrede eftermiddagstræninger havde båret frugt. Det var for fedt at være en del af sejren over finnerne,” siger Frederik Zmylon, der tager dommerens sidste pust i fløjten med som sit bedste minde fra debuten.

“Det var et stort øjeblik, da dommeren samlede bolden op og signalerede, at kampen var slut, mens alle de danske spillere stormede ind på banen og jublede,” siger Monarchs-spilleren.

Næste landsholdsopgave for Frederik Zmylon bliver sommerens EM, der sparkes i gang den 18. august og afsluttes med finalen den 24. august.

Rusland skulle have lagt græs til turneringen, men har trukket sig efter et større meteornedslag i landet. Derfor er det endnu uvist, hvor turen går hen til sommer.

Sikkert og vist er det derimod, at Frederik Zmylon får sin første seniorkamp på cv’et, når Monarchs møder Holbæk Red Devils på hjemmenbane den 20. april.

Facebook twitter linkedin stumbleupon digg reddit favorites more

AIF NFA Monarchs | Byvej 58 | 2650 Hvidovre | Danmark | info@monarchs.dk. Designed by Cool Websites

Thanks to Fast Loans, weiterbildung, webdesign berlin