Rss Feed twitter facebook

We are the champions!

Der var guldstemning i Herlev lørdag, da Avedøre Monarchs’ U16-hold fældede frederikssundske egetræer i YDS Bowl.

I fuldstændig suveræn og overlegen stil fortsatte Monarchs’ drenge stilen fra gruppespillet og sendte Frederikssund Oaks hjem med en ordentlig sæk – kampen blev ganske enkelt stoppet, da Monarchs bragte sig foran med 50-0 i anden halvleg.

Guldkampen fandt sted på neutral grund i Herlev, hvor Oaks kom bedst fra start med et langt drive. Men da først Monarchs fik bolden, så de sig aldrig tilbage igen. Blot 30 sekunder skulle Avedøre Monarchs bruge på at bringe sig foran – herefter gik det slag i slag med flere flotte spil, bl.a. en QB-keep til touchdown på over 90 yards af Mads Esbensen.

I fjerde quarter havde Frederikssund ikke mere at skyde med, og Monarchs bankede det sidste søm i kisten, da Lucas Eberhardt greb en 2-point-conversion og lukkede kampen på mercy rule.

Dermed rundede U16-holdet en helt igennem perfekt sæson af, hvor Avedøre Monarchs er gået ubesejret igennem samtlige ti kampe i grundspillet og de to kampe i slutspillet. Der kan ikke være den mindste tvivl om, at vi har at gøre med nogle meget fortjente vindere af U16 Youth Danmarksserien.

I næste sæson venter en helt anden udfordring i form af Nationalligaen, som formentlig vil byde på flere jævnbyrdige kampe end de, Monarchs U16 har oplevet i denne sæson, hvor holdet har været et niveau eller to over modstanderne.

Men først venter der en kort pause, inden det går løs med vinterforberedelserne forud for næste års strabadser i Nationalligaen.

Facebook twitter linkedin stumbleupon digg reddit favorites more

AIF NFA Monarchs | Byvej 58 | 2650 Hvidovre | Danmark | info@monarchs.dk. Designed by Cool Websites

Thanks to Fast Loans, weiterbildung, webdesign berlin