Rss Feed twitter facebook

Seniorholdet slutter sæsonen af med sejr

Det er ikke blevet til mange touchdowns – eller point i det hele taget – for Monarchs’ seniorhold i denne sæson.

Så meget desto større var forløsningen, da WR Emil Tuxen greb et 15-yard-pass fra QB Daniel Liljeqvist Kjærsgaard og scorede det eneste touchdown i Monarchs’ sidste kamp i sæsonen.

Modstanderen var bundholdet USG Cougars, som reelt ikke fik et ben til jorden på Monarchs’ hjemmebane i Avedøre.

Men med den lille føring lurede faren konstant kampen igennem. Holdet fra Valby kom da også tæt på ved slutningen af 2. quarter, hvor Cougars fik kæmpet sig ned på Monarchs’ 20 yard line. Cougars blev dog stoppet, og på fjerde down fik det et field goal-forsøg blokeret.

Cougars kom aldrig tættere på, og i stedet var det Monarchs, der var tæt på at udbygge føringen. I fjerde quarter kom Daniel Liljeqvist og co. helt ned på Cougars’ 3 yard line, men en interception satte en stopper for det angreb.

Et par spil senere løb tiden ud for Cougars, der dermed sluttede sæsonen med ti nederlag ud af ti mulige.

Avedøre Monarchs har også haft en svær sæson, men kan i det mindste lune sig på de to sejre over Cougars.

Facebook twitter linkedin stumbleupon digg reddit favorites more

AIF NFA Monarchs | Byvej 58 | 2650 Hvidovre | Danmark | info@monarchs.dk. Designed by Cool Websites

Thanks to Fast Loans, weiterbildung, webdesign berlin